Resume af ”at skabe antropologisk viden om børn”

                                    Resume af ”at skabe antropologisk viden om børn”

Antropologi vil sige videnskaben om mennesker og denne artikel handler om feltarbejdet med børn, hvor det tager udgangspunktet i den antropologiske viden. Det vil sige, at det handler om overvejelser i hensyn til den videnskablig deciplin rettet mod børn, med de sammenhænge som feks deres handlinger, deres relationer, deres hverdagsliv, sociale processer og deres udtryksformer som de indgår i.

Feldarbejde:

Hvis man snakker om at arbejde i et feldarbejde i forhold til forskningen menes det, at man over et længre tidsrum er sammen med de mennesker, opbygger sociale relationer op til dem man udforsker. Med denne tilgang får man næmere oplysninger om deres liv og flere tilgange, som kan være vigtig i forhold til det, hvad man udforsker. Det er vigtigt at opbygge relationer over et længre tidsrum for at kunne: kende forskel fra det typiske og fra det enestående, for at opleve betydningsfulde gentagelser og for at blive fortrogligt med dens udforskedes roller, rutiner, omgangsformer og sprog. Som den norske antropolog Frederik Barth skriver: Mennesker handler ikke spontant og naturligt overfor en passiv observatør, slik de gjør foran et medmenneske. Derfor er det meget vigtigt at udøve et feldarbejde over længre tidsrum.

Deltageropservation:

Deltageropservationen handler om, at man sætter sine egne opfattelser og overbevisninger i baggrunden, dette er meget vigtigt, og have fokus på at sætte sig ind i den andens situation/rolle. Her er det vigtigt at se, hvor de kommer fra og hvad de har med i rygsækken. Man skal som observatør indgå i deres hverdagsliv og samtidig være iagttagene og systematisk reflekterende.

Det er ligemeget om man arbejder i landsbygens børnehave eller på den anden side af kloden, er det vigtigt at forstå de mennekser man udforsker.

Feltarbejde som refleksiv tilstand:

Det er meget vigtigt, at have en balance i mellem nærhed og distance for at kunne reflektere. Man kan kun håndtere at sætte sig ind i menneskets liv og samtidig med at forklare deres livsomstændigheder, værdier og rationaler, uden at have den egen tilgang og mening med ind, hvis man overvejer systematisk over egne forudsætninger, feltprocessen og empiriens karakter.

I et feltstudie kan dette dog være meget svær, for at få menneskelig tilgang sker der for det meste en menneskelig sammenkomst. Her tvinges forskeren ofte at stille spørgsmål ved sig selv og sit eget værdigrundlag.

Det er vigtigt som forsker at reflektere over alle ting man iagttager, for at få alle aspekter med. Men samtidig er det vigtigt at opretholde et godt samspil imellem distance til feltet og en vis fortrolighed for at kunne opservere.

Om konstruktionen af et barneperspektiv:

I de senere år er der sket en stor ændring i forhold til børns bidrag til forskningen. Det er nu om tider et bredt emne og børnene ses som aktører. - også i forskerens øjne er børnene blevet mere og mere vigtig Men der er stadigvæk forskel på, om man ser en kultur indefra, eller udefra og om man kender den, eller har lært den at kende dvs at forstå kulturen.

Analyse af kontekst:

Konteksten er vigtigt i forbindelse med feltarbejdet, fordi det ikke er nok kun at reflektere over børns handlinger og det hvad de siger, men det er også vigtigt at se konteksten til de andre faktorer der er til stede. Det er vigtigt, at vi ikke har fordømme disse faktorer overfor, men møder dem åbent. Konteksten er såmed et udtryk for barnets sammenspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i forhold til barnets sociale omgang.

Mine pointer:

Idet vi arbejder med et feltarbejde er det meget vigtigt at vi er åben for at kunne observere og for at kunne se det enkelte barn, samtidig med at vi forstår hvordan barnet ser sig selv. Dertil kommer, at vi ikke må glemme konteksten for at få en bredt analyse ud af vores opservationer. Det væsentlige med antropologisk forskning er, at der er forbindelser imellem barnet og deres kontekst. Det vil sige, at vi altid skal se barnet i hensyn ( i kontekst ) til deres handlinger, deres relationer, deres hverdagsliv, sociale processer og deres udtryksformer og prøver at sætte os ind i barnet, men stadigvæk i en vis distance, for at kunne iagttage og reflektere. Børn er såmed ikke kun en ensidig kategori, men i samspil med deres personlige, sociale og kulturelle omstændigheder kan det variere hvad de kan og hvad de har godt af og hvad de ikke har så godt af.