Resume af børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger

Resume tekst 3

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger af Beth Juncker

Teksten handler om hvordan samfundet og især vores kultur har forandret sig i løbet af de sidste århundrede, her speciellt i forhold til børn og kultur.

Beth Juncker begynder med at fortælle, at siden 1980'erne er der sket en hastig forandring i både samfundet og i kulturen. Dette tager han som udgangspunkt at diskutere gamle begreber om kultur og udvikle nye.

Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe siger at der finder en kulturel frisættelse sted som handler om en gennemgribende æstetisering af hverdagen.

Han siger også at det ikke er igennem al den omfattende institutionalisering og pædagogisering, formelle målsætninger og læreplaner børnene primært bliver socialiseret, men igennem 'den nye' æstetiserende hverdagskultur med uformelle læreprocesser og uden pædagogisk mål og intentioner.

Børnekultur og børns kultur

Man mente før om tider, at børn både havde brug for kunstnerisk og pædagogisk hjælp til selvhjælp. Men nu gør den kultur frigørelse det mulig at se det hele fra en anden vinkel.

Den synliggører at der er forskel på børnekultur og børns kultur.

Børnekulteren er den professionelle pædagogisk-psykologisk formidlingskultur, som i det primære dyrker klassisk kunst og kulturudtryk, som feks litteratur, teater, musik osv. Dette kaldes også kultur for børn. Mens børns kultur er de måder, som børnenene tager deres hverdagskultur i brug på, dette kan også kaldes for kultur med børn, hvor børnene til daglig omgås mediernde æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer som feks musiske skole, kunsk skoler, foreninger, klubber, billedskoler osv.

Udviklingen som er sket fra modernitet i 1950'erne til sen-postmodernitet 2007, kan man beskrive som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forstilinger. Dermed kan det siges, at kultur for børn er oplevelsestilbudet, mens kultur med børn mere er aktivitestilbudet.

Det er blevet nu om tider på den både, at medierne er 9 ud af 10 tilfælde anledningen til at børnene/ de unge mødes. Medierne er ofte grunden til at et socialt netværk overhovedet kommer i stand, hvor det før i tiden har været omvendt – først det sociale netværk også, måske, medierne. Denne udvikling har været med til at sikre de æstetiske udfoldelsesmuligheder og kommunikationslinjer, som den sociale udvikling har bremset.

Det antropolpgiske børnekulturbegreb hjælper børn ud af sanse- og følesesforstillinger og givder dem såmed de redskaber de har brug for at tænke og argumentere med. Dermed giver man børnene mulighed for at kunne opleve, vælge selv til eller og fra ( hermed finde ud af at vælge det godt og fravælge det dårlige).

Det antropologiske kulturbegreb fokuserer ikke på voksens forestillinger om, hvad der hæmmer eller fremmer børnenes socialisering og deres dannelse, men det interesserer sig for børnenes perspektiv, hvad børnene selv anser som centralt, betydningsfuldt og godt.