Kulturmøder

Kulturmøder opgave 1 

2. Jeg har valgt at tage citatet:”hvis vi taler om kulturmøder, lyder det, som om kulturer er statiske enheder, der møder hinanden. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Det er mennesker, som møder hinanden, og mennesker er ikke statiske, men foranderlige. Vi bærer alle sammen på en historie og en fortid, der har formet os, men vi oplever også nu og i fremtiden, og det,vi kommer ud for i dag, er med til at forme os til dem, vi er i morgen.

Jeg valgt dette citat, fordi jeg synes, det kan være grundlæggende for det pædagogiske arbejde i forhold til kultur. Børnene kommer allerede med en 'fortid', men vi skal understøtte og hjælpe dem på vej ( være med til at forme dem), til dem de bliver i morgen igennem kulturen. Citatet laver tydeligt, at vi alle allerede har noget i rygsækken, i forhold til vores kultur og at vi som pædagog kan tage udgangspunkt i det og forholde os til det, hvad der er i rygsækken eksempelvis til børn med etnisk baggrund, hvor vi måske finder andre ting i rygsækken ( en anden kultur) end ved et 'dansk' barn. Dette skulle vi huske på, når vi arbejder med kultur og vil formidle en kultur ( eller måske flere?!).

3. Vi, som pædagoger, skal efter teksten 'kulturmødet i pædagogisk arbejde' beskæftige os med emnet, fordi det kan være vanskeligt at arbejde med emnet, fordi vi, som pædagog, skal bestræbe os at forholde os til de vilkår som der er i institutionen. Det kan feks. Være at vi lever en anden kultur, end der er i institutionen eller at familierne i institutionen lever en anden kultur. Vi som pædagoger skal huske på at være professionell og ikke må glemme den indsigt, at der er nu engang findes forskellige kulturer, som pædagoger skal forholde sig til. Derfor er det vigtigt at beskæftige sig med emnet, for at udarbejde en 'taktik' for at arbejde med disse forskellige kulturer.

For mig er det vigtigt at beskæftige sig med emnet kulturmødet i det pædagogiske arbejde, for at have baggrundsviden og kan anvende dette i abejdet, hvis forskellige kulturer mødes eksempelvis i en institution.

4. I forhold til emnet er min interesse særlig ved børnehavebørnene. Jeg vil senere hen gerne arbejde i en børnehave og jeg tror, at det bliver mere og mere at forskellige kulturer møder hinanden, og her kunne et godt baggrundsviden og måske et forslag, hvordan man kunne arbejde med dette være en stor hjælp, til at forholde sig på en professionel måde.

5. I den børnehave, hvor jeg før har arbejdet som vikar, var der også nogle børn med etnisk baggrund. Vi havde en emneuge med førskolebørnene, hvor vi snakkede om andre kulturer, forskelle imellem kulturene, smagte på mad fra andre kulturer og en mor kom og fortalte om deres muslimsk kultur. Både forældre og børnene tog meget godt i mod det.

6. I min praktik har jeg oplevet en dreng, som kom fra Rusland. Både far og mor talte ikke meget dansk,så det var meget svært at formidle dem den kultur der var i instituionen og overhovedet hvilken kultur der er i Danmark. Drengen talte heller ikke dansk, kun russisk, så det var lige så svært med ham som med forældrene. Jeg ved detsværre ikke, hvordan det gik videre med familien, fordi min praktik så var slut.

7. Som allerede nævnt, kan en klassik faldgrube være kommunikations problemer. Hvis forældre og pædagoger ikke kan kommunikere ( pga forskellige sprog) kan de heller ikke formidle kultur til hinanden og få en dialog om deres forskellige kulturer i gang. Udover det er en klassik faldgrube for lidt baggrundsviden om den anden kultur.

8. Jeg tænker, at kulturforskelle kan være hindrene for den pædagogsik faglighed, men det skulle det enlig ikke. Pædagoger skal tilegne sig en viden om den anden kultur, samtidig med at tilegne sig nogle forslag og ideer, hvordan man både kan arbejde den anden kultur og formidle den til både forældre og børn, samtidlig med ikke at glemme den egen kultur vi lever i.

Jeg lægger særlig fokus på, at pædagogerne er nød til at tilegne sig viden om den anden kultur, fordi jeg mener at det danner et godt grundlag til også feks. Forældresamtaler eller også til at forbygge situationer som nævnt i bogen: ”Du holder jul, så I har juletræ derhjemme, men du holder ramadan, så I har ikke juletræ derhjemme.” Disse uheldige situationer kan forbygges i mine øjne med baggrundsviden og med andre ideer for at arbejde med feks jul /ramadan.  

Opsamling

                                               Reflektion! 

Igennem forløbet har jeg lært noget om børns muntlige legekultur. Da vi startede med forløbet var jeg ikke klar over, hvad det rigtig betød, hvor vigtig det er, hvor meget der hænger sammen med dette og hvordan jeg skal bruge det i praksis. Igenenm forløbet synes jeg, var det særlig spændende at læse noget om børnekultur, børns kultur og om børns kulturelle udtryksformer.

Udover det var det spændende at se fremlæggelserne fra de andre grupper, for at se hvad de har fået ud af forløbet og hvordan de ville arbejde med emnet – der kom nogle rigtig gode idéer synes jeg, hvordan vi kan koble teori og praksis sammen og bruge dem i praksis.

Men til næste forløb kunne jeg godt tænke mig, at have lidt mere afveksling i opgaverne, en gang i mellem var det lidt hårdt at læse de tekster og skrive resumeer af dem, men ellers synes jeg var det et godt og spænnende forløb, hvor jeg har taget en masse med fra. Jeg ser feks. rim og remser eller sanglege med nogle andre øjne og skænker dem efter forløbet mere betydning og vil sikkert bruge eksempelvis rim og remserne endnu mere i praksis. 

Indsamling af børnevittigheder

                                        Indsamling af børnevitser/vittigheder

Jeg må indrømme, at jeg havde lidt svært ved at finde nogle vitser/ vittigheder. Jeg var været ude i den børnehave, hvor jeg af og til arbejder som vikar. Da jeg spurgte ind til, om de kendte nogle vitser eller nogle sjove sætninger, var jeg i første gang nød til at fortælle, hvad en vits overhovedet er. Derfor var der for mig ikke so mange vitser at få med den dag. Men næste dag, kom en dreng til mig ( 6 år) og fortalte, at han havde spurgt hans storebror (13 eller 14 år) om han kendte nogle vitse, han kunne huske tre af dem hans bror havde fortalt:

                                  Hvad er grøn og løber om natten igennem skoven?

                                   Nogen syltede agurker, der er flygtet ud af glasset.

                                                                                       (gådevits)

                                             Hvad kommer efter tyve (20)?

                                                             Politiet.

                                                                                    (gådevits)

                      alle børn kom sikkert over vejen – undtager Peter, han mangelede en meter

                                                         (alle børene-genren)

Derefter var det lidt svært, at finde nogle flere, fordi jeg ikke kender så mange børn, der er ældre end seks år. Det fortalte sig så der hjemme, også kom min bror ( hun fylder 17!) men nogle!

                                                    Hvad er verdens største dyr?
                                                    – En regnorm, den er jo enorm!

                                                                                              (gådevits)

                                               ”har du huller i dine sokker?” - ”selvfølgelig ikke!”

                                                    ”men hvordan tager du dem så på?”

                                                                                                      (gådevits)

      Moren spørger:” hvor er si'et?” Drengen svarer: det har jeg smidt ud, der var så mange huller i                                                                           den.”

                                                                                                (gådevits)

                                                      Nede i fru Hansens kælder
                                                          kan man købe frikadeller,
                                                          når man køber margarine,
                                                           må man ikke stå og grine,
                                                       når man køber æg,
                                                             må man ikke lave skæg.

                                                                                           ( rim og remse)

Resume af børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger

Resume tekst 3

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forstillinger af Beth Juncker

Teksten handler om hvordan samfundet og især vores kultur har forandret sig i løbet af de sidste århundrede, her speciellt i forhold til børn og kultur.

Beth Juncker begynder med at fortælle, at siden 1980'erne er der sket en hastig forandring i både samfundet og i kulturen. Dette tager han som udgangspunkt at diskutere gamle begreber om kultur og udvikle nye.

Den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe siger at der finder en kulturel frisættelse sted som handler om en gennemgribende æstetisering af hverdagen.

Han siger også at det ikke er igennem al den omfattende institutionalisering og pædagogisering, formelle målsætninger og læreplaner børnene primært bliver socialiseret, men igennem 'den nye' æstetiserende hverdagskultur med uformelle læreprocesser og uden pædagogisk mål og intentioner.

Børnekultur og børns kultur

Man mente før om tider, at børn både havde brug for kunstnerisk og pædagogisk hjælp til selvhjælp. Men nu gør den kultur frigørelse det mulig at se det hele fra en anden vinkel.

Den synliggører at der er forskel på børnekultur og børns kultur.

Børnekulteren er den professionelle pædagogisk-psykologisk formidlingskultur, som i det primære dyrker klassisk kunst og kulturudtryk, som feks litteratur, teater, musik osv. Dette kaldes også kultur for børn. Mens børns kultur er de måder, som børnenene tager deres hverdagskultur i brug på, dette kan også kaldes for kultur med børn, hvor børnene til daglig omgås mediernde æstetisk symbolske udtryk og kommunikationsformer som feks musiske skole, kunsk skoler, foreninger, klubber, billedskoler osv.

Udviklingen som er sket fra modernitet i 1950'erne til sen-postmodernitet 2007, kan man beskrive som en forvandling af kulturbegreber og kulturelle forstilinger. Dermed kan det siges, at kultur for børn er oplevelsestilbudet, mens kultur med børn mere er aktivitestilbudet.

Det er blevet nu om tider på den både, at medierne er 9 ud af 10 tilfælde anledningen til at børnene/ de unge mødes. Medierne er ofte grunden til at et socialt netværk overhovedet kommer i stand, hvor det før i tiden har været omvendt – først det sociale netværk også, måske, medierne. Denne udvikling har været med til at sikre de æstetiske udfoldelsesmuligheder og kommunikationslinjer, som den sociale udvikling har bremset.

Det antropolpgiske børnekulturbegreb hjælper børn ud af sanse- og følesesforstillinger og givder dem såmed de redskaber de har brug for at tænke og argumentere med. Dermed giver man børnene mulighed for at kunne opleve, vælge selv til eller og fra ( hermed finde ud af at vælge det godt og fravælge det dårlige).

Det antropologiske kulturbegreb fokuserer ikke på voksens forestillinger om, hvad der hæmmer eller fremmer børnenes socialisering og deres dannelse, men det interesserer sig for børnenes perspektiv, hvad børnene selv anser som centralt, betydningsfuldt og godt.

Resume af ”at skabe antropologisk viden om børn”

                                    Resume af ”at skabe antropologisk viden om børn”

Antropologi vil sige videnskaben om mennesker og denne artikel handler om feltarbejdet med børn, hvor det tager udgangspunktet i den antropologiske viden. Det vil sige, at det handler om overvejelser i hensyn til den videnskablig deciplin rettet mod børn, med de sammenhænge som feks deres handlinger, deres relationer, deres hverdagsliv, sociale processer og deres udtryksformer som de indgår i.

Feldarbejde:

Hvis man snakker om at arbejde i et feldarbejde i forhold til forskningen menes det, at man over et længre tidsrum er sammen med de mennesker, opbygger sociale relationer op til dem man udforsker. Med denne tilgang får man næmere oplysninger om deres liv og flere tilgange, som kan være vigtig i forhold til det, hvad man udforsker. Det er vigtigt at opbygge relationer over et længre tidsrum for at kunne: kende forskel fra det typiske og fra det enestående, for at opleve betydningsfulde gentagelser og for at blive fortrogligt med dens udforskedes roller, rutiner, omgangsformer og sprog. Som den norske antropolog Frederik Barth skriver: Mennesker handler ikke spontant og naturligt overfor en passiv observatør, slik de gjør foran et medmenneske. Derfor er det meget vigtigt at udøve et feldarbejde over længre tidsrum.

Deltageropservation:

Deltageropservationen handler om, at man sætter sine egne opfattelser og overbevisninger i baggrunden, dette er meget vigtigt, og have fokus på at sætte sig ind i den andens situation/rolle. Her er det vigtigt at se, hvor de kommer fra og hvad de har med i rygsækken. Man skal som observatør indgå i deres hverdagsliv og samtidig være iagttagene og systematisk reflekterende.

Det er ligemeget om man arbejder i landsbygens børnehave eller på den anden side af kloden, er det vigtigt at forstå de mennekser man udforsker.

Feltarbejde som refleksiv tilstand:

Det er meget vigtigt, at have en balance i mellem nærhed og distance for at kunne reflektere. Man kan kun håndtere at sætte sig ind i menneskets liv og samtidig med at forklare deres livsomstændigheder, værdier og rationaler, uden at have den egen tilgang og mening med ind, hvis man overvejer systematisk over egne forudsætninger, feltprocessen og empiriens karakter.

I et feltstudie kan dette dog være meget svær, for at få menneskelig tilgang sker der for det meste en menneskelig sammenkomst. Her tvinges forskeren ofte at stille spørgsmål ved sig selv og sit eget værdigrundlag.

Det er vigtigt som forsker at reflektere over alle ting man iagttager, for at få alle aspekter med. Men samtidig er det vigtigt at opretholde et godt samspil imellem distance til feltet og en vis fortrolighed for at kunne opservere.

Om konstruktionen af et barneperspektiv:

I de senere år er der sket en stor ændring i forhold til børns bidrag til forskningen. Det er nu om tider et bredt emne og børnene ses som aktører. - også i forskerens øjne er børnene blevet mere og mere vigtig Men der er stadigvæk forskel på, om man ser en kultur indefra, eller udefra og om man kender den, eller har lært den at kende dvs at forstå kulturen.

Analyse af kontekst:

Konteksten er vigtigt i forbindelse med feltarbejdet, fordi det ikke er nok kun at reflektere over børns handlinger og det hvad de siger, men det er også vigtigt at se konteksten til de andre faktorer der er til stede. Det er vigtigt, at vi ikke har fordømme disse faktorer overfor, men møder dem åbent. Konteksten er såmed et udtryk for barnets sammenspil mellem personlige, sociale og kulturelle omstændigheder i forhold til barnets sociale omgang.

Mine pointer:

Idet vi arbejder med et feltarbejde er det meget vigtigt at vi er åben for at kunne observere og for at kunne se det enkelte barn, samtidig med at vi forstår hvordan barnet ser sig selv. Dertil kommer, at vi ikke må glemme konteksten for at få en bredt analyse ud af vores opservationer. Det væsentlige med antropologisk forskning er, at der er forbindelser imellem barnet og deres kontekst. Det vil sige, at vi altid skal se barnet i hensyn ( i kontekst ) til deres handlinger, deres relationer, deres hverdagsliv, sociale processer og deres udtryksformer og prøver at sætte os ind i barnet, men stadigvæk i en vis distance, for at kunne iagttage og reflektere. Børn er såmed ikke kun en ensidig kategori, men i samspil med deres personlige, sociale og kulturelle omstændigheder kan det variere hvad de kan og hvad de har godt af og hvad de ikke har så godt af.

                                      Resume 

Resumé af teksten ”Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb!

Børns kulturelle udtryksformer og værdier” af Beth Juncker.

Teksten Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb gennemgår børnekulturen og tager udgangspunkt i loven om pædagogiske læreplaner og hvilke problemer der opstår, når børns kultur bliver defineret i disse. Grunden til dette er det gamle børnskulturbegreb omfatter det udviklingspsykologiske perspektiv, som har taget udgangspunkt i de alderstilpassende kunstneriske og kulturelle oplevelser og i de tilrettelagte pædagogiske kreative aktiviteter, som skulle bidrage til børnenes kulturelle opdragelse. Men dette dur ikke, fordi det ikke kan hjælpe til at fortolke børnenes kulturelle udtryksformer og værdier.

Børnekultur defineres nu om dage som ' de 3 k'er', det vil sige som kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. De første to k'er bliver afdækket af den gamle definition af børns kultur, mens det tredje k, kultur af børn, ikke er med i den gamle definition, men til gengæld bygger på at børn er kultur og selv er kulturskabende.

Gennem den æstetiske tilgang til børns kultur, skabes en kultur, som ikke er præget af voksen indfydelse, som var 'bestemt' af voksne før. Idet at børnene får lov til en æstetisk oplevelse uden indflydelse af voksne, skaber børnerne selv en vilje til at lære, som de vil have gode oplevelser med og selv vil opsøge oplevelser med æstetisk form videre hen. Igennem denne process, mellem børnenene, tilegner de sig færdigheder som sprogudvilkling, empati og socialisering. Idet børnene gører dette bliver det hele til en æstetisk leg og samvær med andre, hvorigennem de vil blive bevist om deres egen identitet og til reflekterende individer. Børnene sørger, pga af deres gode oplevelser med denne æstetisk karater flerer af disse oplevelser og skaber dermed deres egen børne kultur.

Børnene er såmed, ifølge den pædagogiske læreplanen med det nye begreb af børnekulturen, både subjekter og opjekter for deres dannelse af deres kultur og at kulturelle udtryksformer er 'læring' i samspil med æstetiske formgivende processer.

Efter denne definition af begrebet børnekultur har Beth Juncker sammenfattet i punktform, hvad børnene skal have mulighed for, have ret til, have adgang til og hvad børnene helst skal opleve i et år i hensyn til deres udvikling til kulturelle udtryksformer.

Hej, jeg hedder Mette og jeg læser til pædagog i Aabenraa. I hensyn til mit fag dansk, kultur og kummination (DKK) har jeg oprettet den her blog, for at insamle faglig materiale / teoretisk viden og alle de gode ideer og det materiale i hensyn til planlægge, udføre, dokumentere og evaluere pædagogiske og æstetiske processer.